Sådan tjener du en løn i klinikken

 

 

 

Lad os bare være ærlige. Rigtig mange uddanner sig til behandlere i Danmark. Måske flere hundrede hvert år. De fleste har en drøm om at starte klinik. Med deres nyerhvervede diplom i hånden springer de ud i det. De kæmper med det i nogle år – måske endda i flere år – for så til sidst at kaste håndklædet.

”Det var åbenbart ikke det, jeg skulle,” siger de. Eller: ”Jeg er ikke dygtig nok”. Eller måske endda: ”Man kan ikke leve af at være behandler i Danmark.”

Men hold lige fast en gang. Mere end halvdelen af Danmarks befolkning har prøvet alternativ behandling! Og jeg ved, at der er masser af dygtige kolleger i branchen, der har klinikker med en sund økonomi, som de lever fint og godt af. Der er et kæmpe behov for kompetente behandlere, som selvfølgelig kan tjene en anstændig løn for deres arbejde.

Men du skal selvfølgelig vide noget om, hvad der skal til for at drive en økonomisk bæredygtig klinik. Og det har du sandsynligvis ikke lært, da du tog din uddannelse – med al respekt for, hvad du ellers har lært.

Hvis du er én af dem, der må lukke din klinik igen, ligger årsagen i langt de fleste tilfælde et helt andet sted: Nemlig, at du ikke har taget dig nok af den forretningsmæssige side af klinikken. Det er ikke nok at være en dygtig behandler.

Og det er egentlig meget enkelt: Den væsentligste grund, til at du ikke kommer til at tjene din løn i klinikken, er, at du ikke har lavet dit budget. Det er ikke din mavefornemmelse, men simpel matematik, der skal afgøre, hvor meget dine behandlinger skal koste.

Derfor er ét af mine vigtigste råd til alle behandlere og terapeuter at få styr på budgettet. Jeg ved godt, at det ikke nødvendigvis er den opgave, du synes, er mest tiltrækkende. Du har jo ikke uddannet dig til terapeut eller behandler for at sidde og kede dig med næsen i et regneark.

Hvis du er helt ny og måske kun har ganske få klienter, kan det også virke lidt mærkeligt at skulle lægge et budget, hvor du har rigtig mange behandlinger om ugen. Som de fleste andre tænker du sikkert noget i retning af, at hvis der bare kommer klienter nok, så går det vel af sig selv …

Og ja, du skal selvfølgelig have klienter nok. Men det er også vigtigt at forstå, at din klinik ikke nødvendigvis bliver til en sund forretning, bare fordi du har klienter nok. Jeg har rådgivet terapeuter med fuldt booket kalender, som stadig er nødt til at bruge af deres opsparing for at få privatøkonomien til at hænge sammen!

En fuld kalender gør det ikke alene. Du skal også tage den rigtige pris for dine behandlinger. Og det er her, klinikbudgettet kommer ind i billedet.

For at lægge et ordentligt budget skal du kunne svare på to centrale spørgsmål: Hvor store er dine udgifter i klinikken? Og hvor meget skal du tjene, før overskuddet er stort nok til din løn?

Eller sagt på en anden måde: Hvor meget skal dine konsultationer koste, og hvor mange klienter skal du have om måneden, før dit privatbudget hænger sammen?

Langt de fleste behandlere, jeg har snakket med, sætter deres pris ud fra to forhold:

1) Hvad andre behandlere i deres område tager.

2) Hvad de forventer, deres klienter vil betale for behandlingen.

Men tro mig. De andre behandlere i dit område har heller ikke lavet deres budget. Og når du laver regnestykket, vil du se, at den generelle pris på behandlinger i Danmark er for lav!

Hvis din pris pr. behandling er for lav, skal du have rigtig mange klienter igennem hver uge. Én ting er, at det ikke er realistisk at have fuld kalender i starten af din terapeutkarriere. Noget andet er, at det er de færreste behandlere, der i længden kan holde til at arbejde med klienter 8 timer om dagen, 5 dage om ugen.

Derudover skal du jo også afsætte tid til de mange andre opgaver, som hører med til at drive klinik: Eksempelvis fakturering, rengøring, bogføring, journalføring, indkøb af varer, studier og efteruddannelse, kalender-booking, telefonpasning, mailsvar og en lang række andre administrative opgaver. Opgaver, som du i starten sandsynligvis vil løse selv (selvom jeg egentlig anbefaler, at du ret hurtigst får hjælp til flest muligt af disse opgaver – så du kan koncentrere dig om at gøre det, du er bedst til, nemlig at behandle).

Uanset, om du får hjælp eller selv løser alle opgaver i klinikken, tjener du kun penge, når du behandler. Derfor skal indtægten på dine behandlinger ikke alene betale den time, du er sammen med klienten. I prisen for dine behandlinger indgår også betalingen for de andre opgaver. Det er derfor, du skal sætte din pris ud fra dit budget – og ikke ud fra en mavefornemmelse eller andre mere eller mindre tilfældige forestillinger om, hvad den slags skal koste.

Afsæt en lille times tid for dig selv med et stykke papir, og svar på disse spørgsmål. Få evt. en til at hjælpe dig, hvis det er helt uvant for dig:

Tag det hele med: Husleje, forsikringer, forbrug (el, vand, varme), revisor, hjemmeside, reklame, te, kaffe, aviser, vask, rengøring, telefoni, internet, udstyr, renter på lån osv. Som tommelfingerregel er det ikke urealistisk at dine udgifter kan rundes op til 10.000 kr. om måneden, hvis du har en fuldtidsklinik!

Igen, vær realistisk. Prøv at plotte opgaverne ind i et ugeskema. Måske finder du ud af, at det er en god idé at afsætte en hel dag om ugen til fx fakturering, opfølgning, indkøb, studier og efteruddannelse, bestilling af varer osv.

Husk, at du også i løbet af en dag skal afsætte tid til at passe telefon, besvare mails, køre en tur med støvsugeren og lave et par uddybende journalnotater. Ligesom du også skal holde frokost og andre pauser. Husk desuden at indregne ferie, sygedage og afbud fra klienter. Det gør heller ikke noget, hvis du kan tjene en løn de første år, hvor kalenderen måske ikke er helt fyldt op … Det er helt naturligt, at du i starten af din karriere, er indstillet på også at bruge en stor del af din fritid på at løbe klinikken i gang. Og det er fint, så længe du har energien og begejstringen – og så længe dine nærmeste er med på den! Men, hvis ikke du ret hurtigt lægger en realistisk plan, er det ikke særlig sandsynligt, at det nogensinde bliver anderledes. Og så er der meget stor risiko for, at du en dag løber sur i det og brænder ud.

Den er lidt svær, ikke? Det er et spørgsmål, der virkelig kan udfordre din selvfølelse. Du ved sandsynligvis, hvad du skal tjene for at betale dine faste udgifter (ellers kan din bankrådgiver hjælpe dig). Men lever du også det liv, du ønsker? Hvis du nu skal være helt ærlig, kunne du så ikke godt tænke dig at tjene bare lidt ekstra? Og du har sikkert heller ikke regnet din pension med, vel?
Når du kan svare på disse spørgsmål, kan du også lave dit budget. Hvis ikke du selv ved, hvordan man sætter tallene ind i et regneark, kender du sikkert én, der kan hjælpe dig.

Spørgsmålet er nu, om du er klar til at stå ved den løn og pris på dine behandlinger, du har regnet dig frem til?

Den pris, vi sætter på vores eget arbejde, afspejler til en vis grad vores selvtillid og følelse af selvværd. Og de fleste af os, der arbejder i behandlerbranchen, ligger også under for en udbredt forestilling om, at man ikke kan tillade sig at tjene mange penge på at hjælpe andre …

Det er faktisk så omfattende et emne, at det vil føre alt for vidt at gøre færdigt i denne artikel. I første omgang vil jeg blot appellere til, at du ikke sætter prisen på dine ydelser for lavt. Husk på, at pris og kvalitet som regel hænger sammen. Vi ved godt, at den dygtigste tømrer, er dyrere end den mindre dygtige. Og vi undrer os, hvis en vare af høj kvalitet er meget billig.

Måske skal du ikke leve af dine behandlinger. Men det er der nogle af dine kolleger, der skal. Og når du sætter din pris for lavt, trækker du også lønnen ned for dine kolleger.

Måske vil du også indvende, at folk ikke vil eller kan betale, hvis prisen for dine konsultationer bliver højere, end du havde forestillet dig. Du har ret. Du vil helt sikkert møde personer, som synes, din pris er for dyr. Naturligvis, vil jeg næsten sige. Vi danskere er jo i de fleste tilfælde vant til, at det offentlige betaler vores sundhedsydelser. Så én af dine opgaver som selvstændig er at forklare folk, hvad de får for pengene, når de køber en konsultation hos dig. Også det vender jeg tilbage til i en anden artikel.

Der vil altid være nogle ganske få, der ikke kan finde pengene til at betale dig. Og jeg ved, at der ikke er noget, du hellere vil, end at hjælpe dem, der har brug for det. Men i det øjeblik, du ikke kan betale dine egne regninger, kan du heller ikke længere hjælpe andre. En sund økonomi i klinikken sætter dig jo netop i stand til at kunne hjælpe – også i lang tid fremover. Og med overskud på kontoen, kan du endda tilbyde særligt billige behandlinger eller konsultationer til dem, der ellers ikke har råd til at få hjælp andre steder.

Som sagt, har jeg meget mere at sige om prissætning og økonomi. Nu er du i første omgang klædt på til at lave dit budget. Og jeg kan ikke opfordre dig nok til at gøre det. Det giver ro i maven, når du ved præcis, hvad der skal til, før det hele hænger sammen for dig.

Jeg ved godt, at der er særlige regler for, hvor meget du kan trække fra af de forskelige udgifter. Og du kan have spørgsmål omkring moms, lønsumsafgift, kørselsfradrag osv. Det kan din revisor hjælpe dig med – så det skal du heller ikke bekymre dig om.